Arbejd let, smart og sikkert med en fliseløfter

Arbejd let, smart og sikkert med en fliseløfter

I arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen forekommer ofte tunge løft af porøse emner. Porøse emner kan for eksempel være fliser, som er fremstillet af materialer så som beton eller cement. At et emne er porøst betyder ikke, at det nødvendigvis er let, blot at det nemt kan gå i stykker, hvis det bliver tabt.

Vanskeligt håndterbare emner kan give skader på ryg og knæ

Samtidig er fliser og kantsten som oftest vanskelige at håndtere. Ud over det, at de er tunge, er de heller ike forsynet med håndtag eller greb, som gør det let at holde fast om dem. Derfor kan man nemt komme ud i uhensigtsmæssige stillinger, når man skal flytte disse emner. Og en uhensigtsmæssig løftestilling kan føre til skader. De mest almindelige skader, man kan pådrage sig, når man ikke løfter korrekt, er hold eller smæld i ryggen samt ødelagte skuldre. Dertil kommer skader, som opstår på længere sigt, for eksempel slidgigt i ryg, skuldre, knæ og hofte, samt pludseligt opståede, akutte skader, når man for eksempel taber en kantsten eller en flise ned over tæerne, eller får fingrene i klemme.

Løft og flytning af fliser og kantsten – en tidskrævende proces

Ud over risikoen for skader, er der andre former for tab forbundet med flytning af fliser og andre porøse emner. Da man sjældent kan tage mere end én ad gangen, skal der flere hænder til per flise eller kantsten. Disse emner er både tunge og skrøbelige, og derfor kan de ikke bare smides op i en trillebør – man risikerer, at de knækker. Derfor kræver løft og flytning af fliser og kantsten mange mandetimer og hårdt arbejde. Også af denne grund er det vigtigt, at man har de rette redskaber til rådighed.

Undgå skader ved tunge løft med et vakuumbaseret løfteredskab

Hvis du vil arbejde smartere med løft af porøse emner, kan du med fordel overveje at investere i en såkaldt fliseløfter. En fliseløfter fungerer ved hjælp af vakuum. Sugekopperne suger sig fast til flisen, som så kan løftes op ved hjælp af hydraulik, uden at medarbejderen, som betjener fliseløfteren, skal gøre sig de store anstrengelser. En fliseløfter fås i såvel en- som tomands betjent udgave, alt efter hvor meget den skal kunne løfte. Den smarte fliseløfter kan klappes sammen til at fylde næsten ingen ting, og er således nem at transportere. Visse modeller kan endog monteres på ladvogne eller kraner.

Se hele udvalget af fliseløftere på al-lift.com