Ny lystfisker? Få hjælp til opstart hos billigtfiskegrej.dk Ny lystfisker? Få hjælp til opstart hos billigtfiskegrej.dk

Elsker du naturen? Kunne du godt tænke dig ind i mellem at kunne komme lidt væk fra hverdagens stress og jag, uden at det behøver være en dyr ferie sydpå? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, burde du uden tvivl begynde at fiske!
Lystfiskeri er noget af det mest afslappende, du kan foretage dig – særligt hvis du fisker alene. Som lystfisker står man ofte i flere timer i naturen og er helt stille. Man har fokus på sin fiskestang og har derfor ikke tid til at blive distraheret af telefonen. Når man er på fisketur, får man koblet helt af. Man ender med at stå i en næsten meditativ tilstand, mens vandet skvulper mod ens vaders, og solen varmer ens hud. Midt i idyllen rykker det i fiskestangen – der er bid! Man trækker snøren ind og ser til sin store glæde, at der er bidt en makrel på.
Hvem kan modstå ovenstående scenarie? 
Hvis du er en af dem, der overvejer at kaste dig over lystfiskeri, er der noget fiskegrej, du først og fremmest har behov for at få indkøbt. 
Som lystfisker skal du naturligvis bruge en fiskestang med hjul og snøre. Hvis du er nybegynder, anbefales det, at du køber en klassisk fiskestang. Det kræver en del teknik og øvelser, før man kan kaste sig over fluefiskeri. 
Hvilket blink, du skal have på, afhænger af, hvad du ønsker at fiske efter. Fisker du efter havørred eller makrel, skal du bruge forholdsvis store, farverige blink.
Fisker du derimod efter fladfisk, skal du bruge et forholdsvis stort og farverigt forfang med vægte på, så det synker ned til bunden og tiltrækker fladfiskene. Ved fiskeri efter fladfisk har du også brug for madding. Dette kan blot være rejer eller sild købt i det lokale supermarked.
Det er også en god idé at anskaffe sig net, taske og kniv, så er du godt dækket ind til at starte op som lystfisker.