Vælg rigtigt første gang når du vælger rødvin

editorial

Sætter du pris på et veltilberedt måltid mad – og elsker du selv at fremstille de lækre retter? Så er du sikkert også interesseret i at servere de helt rigtige drikkevarer dertil.

Hvordan vælger jeg den helt rigtige vin til min menu?

Hvis du er en rigtig gourmet vil du ikke lade dig nøje med at servere underlødig vin til de velsmagende retter. Det går heller ikke an at vælge en type vin som ikke passer til den enkelte ret, og som ikke smagsmæssigt går i spænd med råvarerne.

Derfor er det vigtigt at du gør dig umage med at vælge den rigtige vin. Dette gælder i særdeleshed når der er tale om de lidt tungere kødretter.

Her kan det godt være en endog særdeles vanskelig opgave at vurdere valget af vin op imod den pågældende ret. Skal man vælge en kraftig vin, som i tyngde og styrke kan konkurrere med kød og tilbehør – eller skal man vælge en lidt lettere vin med en syrlig kant som kan balancere det samlede indtryk?

Gå efter de grundlæggende regler når du vælger rødvin til din mad

Til alt held behøver du ikke at være hverken sommelier eller vin aficionado for at vælge rigtigt.

Hvis du vil bruge et minimum af tid på at sætte dig ind i rødvinens verden kan du sagtens få succes med din middag. Det er blot et spørgsmål om at iagttage de meget få og helt simple grundregler for valg af vin – og så ellers følge din intuition.

De lette rødvine – et sikkert valg hver gang

Næsten uanset hvilken type kød du serverer går du aldrig helt galt i byen med en let rødvin. De fleste mennesker kan tåle en god Pinot Noir – især den californiske variant er kendt for sin lethed og milde smag – eller en tysk Spätburgunder.

Fra Frankrig kan du vælge rødvine fra Loire dalen eller en klassisk Beaujolais. Og Italien kan byde på en bred selektion af lette rødvine fra Valpolicella distriktet.

De Store Røde – hvis du har mod på lidt ekstra saft og kraft

Selv om en let rødvin godt kan gå til en bøf, er der stadig intet der slår de klassiske store vine når det handler om styrke, smag og bouquet. De Store Røde vine fra Italien tæller blandt andre Amarone, Barolo og Brunello samt visse varianter af Ripasso.

Du kan finde vine i den lette og tunge ende i den online shop på jyskvin.dk